Opskrifter

Sådan laver du en rigtig god flæskesteg:


Tør svinekammen af med lidt køkkenrulle, og find saltskålen og en skarp kniv frem.

Tjek først at alle svær er skåret helt ned til kødet. Ofte er de ikke skåret korrekt, og det er vigtigt for at få sprøde svær på flæskestegen.

Så skal du putte salt ned mellem alle sværene. Og jeg mener ALLE! Med en finger skiller du sværene fra en ende af, og drysser salt ned mens du flytter fingeren.


Strø også en smule salt i bunden af stegen.

Læg så svinekammen i et ildfast fad. Det er vigtig for sværen at stegen ligger lige. Ret stegen op ved at løfte den i den smalle ende med f.eks krøllet bagepapir.


Tænd ovnen på 120 grader almindelig luft – ikke varmluft.

Sæt nu flæskestegen ind i ovnen, og her skal den nu stege i cirka syv timer.

Til sidst steges sværene sprøde ved 225 grader eller under grillen. Men hold også øje med sværene – de må selvfølgelig ikke blive sorte! Og det kan pludselig gå hurtigt.

Tag den langtidsstegte flæskesteg ud af ovnen, og læg den på et skærebræt. Her skal den hvile i 20 minutter – UDEN at være tildækket, for så bliver sværene bløde


Sådan steger du din Skelleris and:


Tø anden op i køleskab i min 2 dage. Helst i 3 dage.


Tænd ovnen på 120 grader (alm. ovn).

Fjern evt. hals og indmad fra andens skrog, og skær de yderste vingespidser af. Fjern også eventuelle indmadsrester og ekstra flommefedt.

Skyl både udvendigt og indvendigt, og fjern eventuelle fjerrester.


Gnid udvendigt og indvendigt med salt og peber.

Skræl æbler, skær dem i både, og kom dem sammen med svesker i andens skrog.

Luk enden med køkkennåle, og sæt anden på en bradepande i midten af ovnen med brystet opad.

Kom evt vingespidser og indmad i bradepanden. Du kan komme lidt vand i bradepanden.

Steg anden i cira 6 timer, til kødet er mørt (lårene skal sidde lidt løst, når man rykker i dem), og kødsaften er klar. Er der to ænder i ovnen, kan det tage lidt længere tid, så husk at mærke efter.


Mangler den lidt sprødhed og gyldenhed til sidst, kan man give den 5 - 10 minutter under ovnens grillfunktion (200 - 225 grader), til den har fået lidt mere farve.

Lad anden hvile i mindst 20 minutter, inden den skæres ud.